Sankt Hans i Biersted 2009

Tak for invitationen til at komme her og holde årets Sankt Hans-tale. Det er jo dejligt når man som i aften kan opleve en midsommer aften som denne. Det må jeg sige; det er vi ikke altid forvænnet med. Alle husker vel hvordan det hele blæste væk sidste år.
Hvorfor brænder vi så Sankt Hans-bål?
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på.
Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når den dømte heks skulle af med livet.
Selv om den sidste heks blev henrettet i 1693, så begynder de første spredte vidnesbyrd om heksefigurer, på bålet, først for alvor at dukke op i slutningen af 1800-tallet.
Heksen på bålet er en tysk tradition. Det er derfor vi sender heksen til Bloksbjerg en gang om året. For Bloksbjerg ligger som sikkert er alle bekendt i Tyskland.
Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres f.eks. overalt i Skandinavien, England, Irland og tilmed i Østrig!
Men oprindelsen er altså ikke spor dansk. Vi har hugget med arme og ben fra andre dele af verden og så skabt noget der er specielt dansk.
En af de folkelige forestillinger var, at en heks helst skulle gøre en synd hver dag. I sagntraditionen er de gerninger, som heksene beskyldes for, typisk at lægge hindringer for andre menneskers næring og lykke.
Skal vi prøve at dragen en sammenligning til i dag. Så er det den følelse jeg tror mange kommunalpolitikere har i forhold til den måde kommunerne bliver behandlet på af flertallet i Folketinget. Det er i hvert fald den følelse jeg oplever som kommunalpolitiker i Jammerbugt Kommune.
Vi får ikke det råderum der gør, at vi som er folkevalgt lokalt kan leve op til de krav og forventninger borgerne har til det arbejde vi laver lokalt. Aldrig har kommunerne været styret strammere end det sker i dag. Det er lidt underligt at tænke sig vi har en regering der taler om større frihed til den enkelte, samtidig med at det der skal skabe mulighed for en større frihed strammes på en sådan måde at der ingen handlemulighed er. Samtidig får vi ikke de økonomiske midler der skal til hvis vi skal kunne løse de mange opgaver som Folketinget forventer kommunerne løser. Jeg vil godt spørge jer, er det nødvendigt at det skal være sådan? Kan det ikke gøres anderledes og bedre? Svaret er klart - jo det kan det!
Dagligt ser vi i pressen hvordan kommunerne må skære i det vi kalder kerneområderne. Det vil sige, daginstitutioner, skoler og ældreområdet for at få penge til de nye opgaver vi overtog ved kommunalreformen, specialområdet som er anbringelser af børn og unge, specialundervisning. Områder som vi slet ikke har fået penge nok til at løse. Derfor ser vi at normalområdet må skæres ned gang på gang. Det er selvfølgelig en udvikling vi ikke kan og vil blive ved med at accepter. Det er jeg sikker på I er enige med mig i, at denne udvikling skal vendes, og vi er parat til at ofre de midler der skal til for at vi for gode daginstitutioner, at vi får en ordentlig skole der som minimum kan sikre en undervisning mindst på de vejledende timetal, og at vore ældre får en god og anstændig hjælp.
For mig er Sankt Hans bålet dér og heksen på toppen et symbol på, og et håb om, at vi kan blive klogere.
Klogere kan vi også blive når vi ser på hvordan vi har brugt, og jeg vil sige misbrugt vores natur og naturskabte resurser. Det bliver tydeligere og tydeligere for næsten alle, at der skal gøres en stor indsats for at forbedre klodens eksistens.
Det kan og skal vi også være med til at gøre i Jammerbugt kommune. Underligt er det så at opleve, at når det kommer til konkret handling. Ja så kan der ikke samles et flertal i kommunalbestyrelsen for at vi også lokalt går foran og gør noget. Jeg har i kommunalbestyrelsen stillet forslag om, at når vi laver nye lokalplaner for boligområder, så skal de fremover være udformet som bæredygtige enheder, så vi væsentlig nedbringer forbruget af CO2.
Har nogen af jer tænkt over, hvad årsagen er til, at det kan man godt gøre andre steder i landet, men åbenbart ikke i Jammerbugt Kommune.
Jeg har også foreslået at Jammerbugt Kommune skal være klimakommune og indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at vi vil nedsætte CO2 med minimum 2 % om året de kommende 5 år.
På det tidspunkt jeg foreslog det, var der 30 kommuner i Danmark der havde indgået en sådan aftale. Det var i marts. I dag er der 41 kommuner der har tilsluttet sig en sådan aftale. Jeg spørger bare hvor længe skal vi vente i Jammerbugt Kommune på at tilslutte os en sådan selvfølgelig aftale? Hvorfor er det lige at flertallet i Jammerbugt Kommune ikke vil være med? Det spørger jeg om, men det ville være en rigtig god ide hvis I spurgte andre kommunalpolitikere om hvorfor de ikke vil være med, hvad det er de venter på!
Holger Drachman skriver i Midsommervisen fra 1885: "Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans". Men som vi så bittert må erkende bliver denne fred ikke vundet ved at lægge andre for had. Nej, "den kan kun vindes, hvis hjerterne aldrig bli’r kolde" som han så smukt slutter sangen.
Gennem tiderne har vi haft svært ved at efterleve dette smukke budskab. Det gør vi heller ikke i dag. Vi har pakket de anderledes af vejen. Heksene, troldkarlene, de homoseksuelle, de anderledes tænkende, sorte der krævede deres ret. Vi har opbevaret de handicappede på anstalter, tvangssteriliseret dem, så vi kunne blive fri for dem og deres slags.
I dag hører vi så ofte at der bliver skældt ud på og over muslimer og flygtninge. Vi har år efter år haft folk boende i flygtningelejre på meget lidt plads, i håbet om at de så flytter ud af vores land. Det er ikke særlig medmenneskeligt – hvor er de varme hjerter?
Der er mørke kræfter der i dag efterligner Chr. 4’s taktik, og prøver at fortælle os at "hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde," som Holger Drachmann også siger det i Midsommersangen, - ja, så må vi lære at indse at disse hekse og trolde ikke udgøres af andre mennesker, men udelukkende af de mørke og smertende sider i os selv, som vi ikke tør se i øjnene, og ikke tør arbejde kærligt med.
Vi bør finde varmen i fællesskabet med hinanden og vore medmennesker. Sådan som I oplever det så stærkt netop her i jeres bys fællesskab, og som vi nu gør det her omkring bålet – vel at mærke det bål der er en lynafleder for vore egne dybe smertes afgrund, og som vi må vende til at blive et kærlighedens symbol frem for at tillade mørkets kræfter at manipulere med os.
Hvis vi skal vise, at vi har lært noget af historien og af hekseafbrændingerne, så bliver vi nødt til alle, hver især, at bestræbe os på at skabe et samfund, hvor der er plads til vor tids hekse. Der skal være plads til at være skæv, anderledes og mærkelig. For mig handler Sankt Hans om, at ingen nogen sinde mere skal brændes på bålet, blot fordi de tror på noget bestemt, ser ud på en bestemt måde, eller taler på en bestemt måde.
Det afgørende er at vi, der lever her, skaber et godt fællesskab – som binder os sammen som familie, som naboer, som by og som land. At vi udvikler fællesskaber der passer til den tid vi lever i, så vi også kan leve i fordragelighed med de der søger tryghed i vores land.
Med disse tanker, som jeg håber I vil tage med jer, vil jeg sige, mange tak for ordet – og fortsat rigtig god aften og en rigtig god sommer.

1. maj tale – Bratskov 2009

Tak for at måtte være taler her ved LO’s 30 års jubilæums møde i dag.
Det er et dejligt sted vi er, solen skinner og træerne springer ud, alt er grønt. Ja et sted der giver optimisme og livslyst, og det har vi virkelig brug for!

1. maj har altid været en markering af arbejderklassens idealer, mål og midler samt indbyrdes solidaritet såvel nationalt som internationalt.

Vi har stået her så mange gange før.
I medgang og modgang.
I gode tider og når krisen bider os i haserne.
Så sent som sidste år var det en optimistisk 1.maj vi fejrede.
Vi havde vel nærmest glemt, at der var noget der hedder kriser.
Arbejdsløsheden var nærmest ikke eksisterende.
Vi har været så store i slaget, at vi følte et særligt behov for også at markere os i den store verden.
Blande os militært i internationale konflikter vi dybest set ikke forstår.
Vi ville spille på udebanen med de store, mens hjemmebanen aldrig har været mere indskrænket end i disse år, hvor Pia Kjærsgård har haft stort set eneret på indenrigspolitikken.

Det var før finanskrisen.

Det var før grådighedens nålestribede grå slipsemænd fik tømt liberalismens store tagselv bord, og efterlod hele verdensøkonomien i frit fald.

Det er nødvendigt at erkende, at det er hele vor vestlige verdens livsform, der står foran nødvendige forandringer. Alle vore kriser bunder i menneskets egoisme og personlige grådighed i en eller anden afskygning.

Det er den blinde tro på uhæmmet vækst.
Det er troen på et ubegrænset energiforbrug til alle uden konsekvenser for miljøet.
Det er troen på, at det er i orden at handelsbarrierer og toldmure, kombineret med stats- og EU støtteordninger, kan favoriserer vores egen verdensdel på bekostning af den tredje verden.
Den uhæmmede liberalisme og blinde tilbedelse af de frie markedskræfter undergraver det samfund vi ønsker os.

Krisen kalder på nye løsninger.

Det er idealer som solidaritet – at værne om hinanden. Ægte bekymring for de kommende generationer - også internationalt.

Derfor siger SF:
Fravælg konservatismen. Fravælg liberalismen og fravælg populismen, som via Pia Kjærsgård fanger mange af lønmodtagerne.

Den nye statsminister Lars Løkke Rasmussen vil nok ikke indbyde til folketingsvalg før han er tvunget til det, men regions- og kommunevalget kommer der her til november.

Her kan I være med til at præge fremtiden i vor kommune.

Selv om vores nuværende borgmester næsten dagligt beskriver hvor dejlig en kommune vi har. Så kan det jo ikke løse de økonomiske problemer vi står over for. Jeg må sige, det er desværre gået meget værre med kommunalreformen end vi frygtede. Det har jo vist sig, at det ikke er blevet bedre at lægge 4 økonomisk svage kommuner sammen – tvært imod.

Store økonomiske problemer fra den første dag af den nye Jammerbugt kommune har betydet, voldsomme nedskæringer på alle kerneområder. Det er vore skoler, børnepasning og ældre der må betale for de stigende udgifter kommunen har fået i kraft at de mange nye opgaver vi fik med kommunalreformen. Og som vi langt fra har fået penge nok med til at løse.

Det er et paradoks, at vi har en såkaldt liberal-borgerlig regering. Der taler meget om at give frihed. Når vi samtidig ved, at aldrig har kommunerne været styret strammere end det sket under denne regering.

Vi fik ikke en udligningsreform, der gav os det økonomiske løft der kunne forbedre vores serviceniveau. Vi fik ikke de økonomiske midler der skulle til for at vi forsvarligt kan løse de opgaver vi har overtaget fra amterne. Og vi har i dag et skattestop, der gør, at vi i kommunerne ikke selv må bestemme hvad der skal til, for at vi mener, at vi har en forsvarlig økonomi, der kan dække de krav folketinget stiller til kommunerne, og som borgerne rimeligt forventer det offentlige løser.

Samtidig med skattestoppet er der gennemført en række skattenedsættelser. Det er der sikkert mange der glæder sig over. Det er rart at man kunne have lidt mere til sig selv. Men vi er også mange, der godt ved at intet kommer af sig selv, undtagen lommeuld. At en skattenedsættelse skal finansers ved vel alle. Hvordan sker det så? Ja det sker jo ved at man udsulter den offentlige sektor, i særdeleshed kommunerne.

Det kan godt være at den borgerlige regering og Anders Fogh Rasmussen ikke har talt om minimalstaten siden de kom til magten i 2001.
Men jeg kan sige jer, at med den politik de fører over for den offentlige sektor, ja så er vi stærkt på vej mod minimalstaten.
Hvor enhver er sin egen lykkes smed. Hvor der vil opstå en lang række af private tilbud og ordninger.
Det er jo sådan at skulle der opstå et såkaldt ”tomrum” i den offentlige sektor. Ja så er der straks private der kan se at her kan der laves en god forretning, og dermed er parate til at påtage sig opgaven. Med deraf mere brugerbetaling.

Det er ikke en sådan udvikling SF ønsker. Det vi ønsker er, at skabe en tryg offentlig sektor der påtager sig de mange opgaver borgerne forventer vi skal løses i den kommunale verden.

Vi har brug for solidariske løsninger. Vi har brug for løsninger, der i dårlige tider tager sig særligt af vore udsatte: de ældre, de syge, og den igen stadig større flok uden arbejde.
Vi har brug for at give det bedste til vore skoler, til vore institutioner og til de personalegrupper, der er tæt på vore borgere.
Når I til kommunevalget stemmer på SF – hvilket jeg håber at rigtig mange vil gøre – så får I en byrådsgruppe der prioriterer de ældre.
Der kæmper for børnenes skoler og daginstitutioner. Der kæmper for miljøet, og for at mindske vort dyre energiforbrug.
Som kæmper for at gøre tilværelsen tålelig for vore syge og vore arbejdsløse.

I SF samarbejder vi gerne med alle, der deler vore synspunkter.
Vi er ikke ultimative i vore ønsker og krav, hverken på landsplan eller kommunalt. Men vi vil have indflydelse og ikke bare lægge stemmer til en politik andre vil diktere.
Det tror jeg også alle kan se med det gode samarbejde vi har skabt til Socialdemokraterne på landsplan, et samarbejde vi er enige om skal bruges lokalt.

Hvis I støtter op om disse enkle krav, så tror vi på en bedre fælles fremtid – også i Jammerbugt Kommune.

Derfor skal I stemme rødt – I skal stemme grønt – I skal stemme for solidaritet – og I skal stemme for et fælles ansvar for fremtiden.

Gør I det, så kan vi sammen starte en ny og bedre fremtid i Jammerbugt Kommune.

Rigtig god 1. Maj til Jer alle!

Lokal bæredygtig udvikling?

Ingen er vel i tvivl om at der skal være en stor miljøkonference i Danmark i slutningen af dette år. At der på verdensplan er store miljømæssige problemer er heller ingen i tvivl om. Alle må her bidrage til en løsning der sikre at vi får begrænset CO2 udslippet, såvel globalt som lokalt. Selv i partiet Venstre er man kommet til den erkendelse, at naturen ikke alene kan genoprette de skader vi som mennesker pådrager den, der må også lokal handling til. Det kom tydeligt frem i statsministerens tale på Venstres landsmøde sidste år i november. Hvor han slog fast, at nu skulle Venstre have en grøn profil.

I SF-Jammerbugt synes vi, at det var et godt signal, og vi er parat til at lade ord følge handling. Vi foreslog derfor i forbindelse med fremlæggelse af lokalplan 28-001, et boligområde i Biersted på 9 kommunale parcelhusgrunde, at dette område skulle lokalplanlægges ud fra et bæredygtighedsprincip. Dette skete på kommunalbestyrelsesmødet den 20. november 2008.

Vi må sige, at forslaget ikke vandt gehør på kommunalbestyrelsesmødet. Idet flertallet mente, at det var vigtigere at vi fik sat gang i den omtalte udstykning, uden at der blev taget det hensyn til miljøet, en bæredygtig lokalplan kunne indeholde.

Derfor fremsendte SF-Jammerbugt ændringsforslag til omtalte lokalplan, med ønske om, at den blev ændret til en bæredygtig lokalplan. Det gør man mange andre steder i landet i dag. I vores ændringsforslag henviste vi til et forslag der er gennemført i den tidligere Stenløse kommune, nu Egedal kommune. Så hvorfor ikke også her i kommunen? Vi mener det er vigtigt at få sat fokus på miljøet. At vi hver gang vi laver en ny lokalplan tager maximalt hensyn til miljøet.

I sagsfremstillingen til mødet i kommunalbestyrelsen den 26.02.09, hvor lokalplanen endeligt skulle vedtages, står der: ”Forslaget er relevant, men kræver overordnet ensartede retningslinjer. Arbejdet hermed forventes igangsat i forbindelse med Internt Agenda 21 i 2. halvår af 2009”. Denne holdning støttede alle øvrige kommunalbestyrelsesmedlemmer. I SF-Jammerbugt er vi galde for at andre mener vort forslag er relevant! Men vi mener ikke at miljøet kan være tjent med, at vi ikke endnu i Jammerbugt kommune har vedtaget en lokal Agenda 21. Vi mener godt, at vi kan lave lokalplaner der vil leve op til en kommende lokal Agenda 21, uden først at have afsluttet et sådan arbejde. Er det ikke bedre at vi også praktisk for sat noget i gang der afgjort vil være med til at forbedre miljøet. Frem for at forsætte med lokalplaner der ikke tager miljøhensyn indtil vi har en lokal Agenda 21?

I SF-Jammerbugt mener vi, at lokalplan 28-001 kunne have været et godt pilotprojekt til at vise, at vi også i Jammerbugt kommune mener det er nødvendigt, at være med til at forbedre miljøet, ved at lade ord følge handling. Hvor længe skal miljøet vente?

Offentlig service kontra privatisering.

Nordjyske Stiftstidende havde den 1. april 2008 en leder, der siger følgende: "Mette Frederiksen siger dog også, at 'velfærden skal hellere være fælles end privat', og det dækker mest over, at private tilbud ikke må favoriseres over offentlige. Det sker heller ikke i dag. De private tilbud er desværre i høj grad kommet til, fordi de offentlige tilbud har været for få og/eller utilstrækkelige."

Denne udmelding fra Nordjyske Stiftstidende skulle man tro var en aprilsnar, hvis man ikke vidste bedre.

Virkeligheden er jo, at de mange tiltag til privatisering er politiske korstog mod en offentlige sektor. Det har vi oplevet med mange initiativer fra den nuværende regering, som har et stort ønske om at privatiser mest muligt uden hensyn til den kommunale service.

Jeg vil godt give et konkret eksempel på dette. Når vi ser på hjemmeplejen. Så er her privatiseret på en sådan måde, at de privat kan få mulighed for at udføre de samme opgaver som kommunerne, og til den samme pris. Her er ikke tale om, at der gives mulighed for, at give anden service end den der er besluttet af visitationen i den pågældende kommune. Det der er forskellen er, at de private har lov til at give tilkøbsydelser til det som er bestemt af den pågældende visitation. Den tidligere Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er for år tilbage blevet stillet over for dette spørgsmål, og spurgt om ikke det var rimeligt at kommunerne fik mulighed for at give tilkøbsydelser. Hertil svarede ministeren, at det kunne ikke komme på tale, fordi de offentlige havde været 'foran' på point i flere år, og derfor skulle de private have den fordel der var i at de kunne udfører tilkøbsydelser. Et klart bevis på, at det er vigtigere, at få privatiseret et område end det er at give borgere en bedre service.

Her i kommunen, er flertallet gået så vidt i at tilgodese det prviate område, at de har besluttet, at give private firmaer, der kan have interesse i at udføre opgaver i hjemmeplejen mulighed for at byde ind i enkelte områder, på plejen og/eller rengøring. Vi kan komme i den situation, at i nogle områder vil der være mulighed for at vælge mellem en privat udbyder på et af områderne, eller på dem begge, mendens der kan være andre områder i kommunen hvor man ikke har muligehed for at vælge. Dette viser tydeligt, at den politik regeringen har på dette områder er at sikre private firmaer kan overtage de lukretive dele af den kommunale sektor, medens kommunen stadig skal være sikkerhedsnet i en hver situation.

Dette eksempel viser tydeligt, at det ikke er fordi kommunerne ikke kan løfte opgaven, men det at der er et flertal i folketinget og her i Jammerbugt Kommune der vil fremme privatiseringen af den offentlige sektor.

Der kan findes en lang række andre eksempler hvor det samme gør sig gældende. Derfor kan det undre at Nordjyske Stiftstidende ikke ser den sammenhæng?

Miljø - ord eller handling?

I flere udtalelser har Jammerbugt Kommunes borgmester gjort sig til talsmand for miljøet. Det er jo godt at høre.

Det er sket i forbindelse med besøget fra vor kommende tyske venskabsby, hvor han er siteret for at have meget stor interesse for, det at de i Stadt Tornesch, tre år i træk, er udnævnt til den mest miljørigtige kommune i regionen.

Det kom også frem, da Mogens Gade skulle kommenter på placering af CO2 fra Vendsysselværket i Vedsted området. Her fremhævede han at Jamerbugt Kommune vil være en bevidst grøn kommune.

Desværre må man sige at ord alene ikke gør det. Vi har haft et par situationer i Jammerbugt Kommune hvor Venstre kunne have vist handling til fordel for miljøet, og dermed vist vi er en grøn kommune.

Det jeg tænker på, er blandt andet, den fornyde debat om, hvad vi gør ved vort slam, fra vore rensingsanlæg. Her har en række kommuner fornyet ønsket om, at man kan brænde slammet, så man undgår at køre det på landbrugsjorde og i områder med drikkevands interesser. En god ordning, som vi havde i den tidligere Aabybro Kommune. Vi var nogle der ønskede, at det var den model der skulle bruges i Jammerbugt Kommune, men flertallet i kommunalbestyrelsen lod det øknomiske aspekt vinde over miljøet.

Et andet eksempel hvor det kniber med at lade ord følge handling, er i forbindelse med salg af et stykke kommunalt jord til boligebyggeri tæt på Aabybro, ved den nye skov. Her foreslog vi fra SF, at der skulle laves en lokalplan der sikrede, at området blev udført som en bæredygtig enhed. Desværre var det her både Venstre og Soc. der ønskede at sælge det pågældende område, uden en bæredygtig lokalplan. I SF forstår vi ikke, at det er så vigtigt at få solgt det store boligområde, godt placeret, uden at man først har skabt en bæredygtig lokalplan, der sikrede miljøet optimalt i det nye boligområde tæt på kommunens nye skov. Vi mener at fremtidige lokalplaner skal være udformet som bæredygtige enheder.

Jeg mener disse par eksempler viser at der er langt fra ord til handling. Det er mit håb at flere vil komme med forslag til, hvordan vi kan skabe en grøn kommune ikke af ord men ved handling.