Sankt Hans i Biersted 2009

Tak for invitationen til at komme her og holde årets Sankt Hans-tale. Det er jo dejligt når man som i aften kan opleve en midsommer aften som denne. Det må jeg sige; det er vi ikke altid forvænnet med. Alle husker vel hvordan det hele blæste væk sidste år.
Hvorfor brænder vi så Sankt Hans-bål?
Det bål, som brændes til Sankt Hans er ikke helt det samme som dét bål, heksene blev brændt på.
Midsommerilden har en lidt anden historie end henrettelsesbålet, der blev anvendt, når den dømte heks skulle af med livet.
Selv om den sidste heks blev henrettet i 1693, så begynder de første spredte vidnesbyrd om heksefigurer, på bålet, først for alvor at dukke op i slutningen af 1800-tallet.
Heksen på bålet er en tysk tradition. Det er derfor vi sender heksen til Bloksbjerg en gang om året. For Bloksbjerg ligger som sikkert er alle bekendt i Tyskland.
Midsommeren som naturfænomen er nordeuropæisk. De lyse dage og nætter fejres f.eks. overalt i Skandinavien, England, Irland og tilmed i Østrig!
Men oprindelsen er altså ikke spor dansk. Vi har hugget med arme og ben fra andre dele af verden og så skabt noget der er specielt dansk.
En af de folkelige forestillinger var, at en heks helst skulle gøre en synd hver dag. I sagntraditionen er de gerninger, som heksene beskyldes for, typisk at lægge hindringer for andre menneskers næring og lykke.
Skal vi prøve at dragen en sammenligning til i dag. Så er det den følelse jeg tror mange kommunalpolitikere har i forhold til den måde kommunerne bliver behandlet på af flertallet i Folketinget. Det er i hvert fald den følelse jeg oplever som kommunalpolitiker i Jammerbugt Kommune.
Vi får ikke det råderum der gør, at vi som er folkevalgt lokalt kan leve op til de krav og forventninger borgerne har til det arbejde vi laver lokalt. Aldrig har kommunerne været styret strammere end det sker i dag. Det er lidt underligt at tænke sig vi har en regering der taler om større frihed til den enkelte, samtidig med at det der skal skabe mulighed for en større frihed strammes på en sådan måde at der ingen handlemulighed er. Samtidig får vi ikke de økonomiske midler der skal til hvis vi skal kunne løse de mange opgaver som Folketinget forventer kommunerne løser. Jeg vil godt spørge jer, er det nødvendigt at det skal være sådan? Kan det ikke gøres anderledes og bedre? Svaret er klart - jo det kan det!
Dagligt ser vi i pressen hvordan kommunerne må skære i det vi kalder kerneområderne. Det vil sige, daginstitutioner, skoler og ældreområdet for at få penge til de nye opgaver vi overtog ved kommunalreformen, specialområdet som er anbringelser af børn og unge, specialundervisning. Områder som vi slet ikke har fået penge nok til at løse. Derfor ser vi at normalområdet må skæres ned gang på gang. Det er selvfølgelig en udvikling vi ikke kan og vil blive ved med at accepter. Det er jeg sikker på I er enige med mig i, at denne udvikling skal vendes, og vi er parat til at ofre de midler der skal til for at vi for gode daginstitutioner, at vi får en ordentlig skole der som minimum kan sikre en undervisning mindst på de vejledende timetal, og at vore ældre får en god og anstændig hjælp.
For mig er Sankt Hans bålet dér og heksen på toppen et symbol på, og et håb om, at vi kan blive klogere.
Klogere kan vi også blive når vi ser på hvordan vi har brugt, og jeg vil sige misbrugt vores natur og naturskabte resurser. Det bliver tydeligere og tydeligere for næsten alle, at der skal gøres en stor indsats for at forbedre klodens eksistens.
Det kan og skal vi også være med til at gøre i Jammerbugt kommune. Underligt er det så at opleve, at når det kommer til konkret handling. Ja så kan der ikke samles et flertal i kommunalbestyrelsen for at vi også lokalt går foran og gør noget. Jeg har i kommunalbestyrelsen stillet forslag om, at når vi laver nye lokalplaner for boligområder, så skal de fremover være udformet som bæredygtige enheder, så vi væsentlig nedbringer forbruget af CO2.
Har nogen af jer tænkt over, hvad årsagen er til, at det kan man godt gøre andre steder i landet, men åbenbart ikke i Jammerbugt Kommune.
Jeg har også foreslået at Jammerbugt Kommune skal være klimakommune og indgå en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at vi vil nedsætte CO2 med minimum 2 % om året de kommende 5 år.
På det tidspunkt jeg foreslog det, var der 30 kommuner i Danmark der havde indgået en sådan aftale. Det var i marts. I dag er der 41 kommuner der har tilsluttet sig en sådan aftale. Jeg spørger bare hvor længe skal vi vente i Jammerbugt Kommune på at tilslutte os en sådan selvfølgelig aftale? Hvorfor er det lige at flertallet i Jammerbugt Kommune ikke vil være med? Det spørger jeg om, men det ville være en rigtig god ide hvis I spurgte andre kommunalpolitikere om hvorfor de ikke vil være med, hvad det er de venter på!
Holger Drachman skriver i Midsommervisen fra 1885: "Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans". Men som vi så bittert må erkende bliver denne fred ikke vundet ved at lægge andre for had. Nej, "den kan kun vindes, hvis hjerterne aldrig bli’r kolde" som han så smukt slutter sangen.
Gennem tiderne har vi haft svært ved at efterleve dette smukke budskab. Det gør vi heller ikke i dag. Vi har pakket de anderledes af vejen. Heksene, troldkarlene, de homoseksuelle, de anderledes tænkende, sorte der krævede deres ret. Vi har opbevaret de handicappede på anstalter, tvangssteriliseret dem, så vi kunne blive fri for dem og deres slags.
I dag hører vi så ofte at der bliver skældt ud på og over muslimer og flygtninge. Vi har år efter år haft folk boende i flygtningelejre på meget lidt plads, i håbet om at de så flytter ud af vores land. Det er ikke særlig medmenneskeligt – hvor er de varme hjerter?
Der er mørke kræfter der i dag efterligner Chr. 4’s taktik, og prøver at fortælle os at "hver by har sin heks, og hvert sogn sine trolde," som Holger Drachmann også siger det i Midsommersangen, - ja, så må vi lære at indse at disse hekse og trolde ikke udgøres af andre mennesker, men udelukkende af de mørke og smertende sider i os selv, som vi ikke tør se i øjnene, og ikke tør arbejde kærligt med.
Vi bør finde varmen i fællesskabet med hinanden og vore medmennesker. Sådan som I oplever det så stærkt netop her i jeres bys fællesskab, og som vi nu gør det her omkring bålet – vel at mærke det bål der er en lynafleder for vore egne dybe smertes afgrund, og som vi må vende til at blive et kærlighedens symbol frem for at tillade mørkets kræfter at manipulere med os.
Hvis vi skal vise, at vi har lært noget af historien og af hekseafbrændingerne, så bliver vi nødt til alle, hver især, at bestræbe os på at skabe et samfund, hvor der er plads til vor tids hekse. Der skal være plads til at være skæv, anderledes og mærkelig. For mig handler Sankt Hans om, at ingen nogen sinde mere skal brændes på bålet, blot fordi de tror på noget bestemt, ser ud på en bestemt måde, eller taler på en bestemt måde.
Det afgørende er at vi, der lever her, skaber et godt fællesskab – som binder os sammen som familie, som naboer, som by og som land. At vi udvikler fællesskaber der passer til den tid vi lever i, så vi også kan leve i fordragelighed med de der søger tryghed i vores land.
Med disse tanker, som jeg håber I vil tage med jer, vil jeg sige, mange tak for ordet – og fortsat rigtig god aften og en rigtig god sommer.